20.10.12

Lørdag (1.211).

Morgenvægt:
?? kg. 

Træning 1:
3,0 km á 5.06 min/km. 
Løb med Anne Mette. En tur i Hoofddorp/Amsterdam. Jævnt tempo.

En stille og rolig dag ovenpå en god nats søvn. Har hentet startnummer, tjekket sportsmesse og spist en omgang frokostpasta med Luise Sønder og Flemming Givskov fra Skive. Rigtig hyggeligt selskab :-)

Imorgen gælder det Amsterdam Marathon. Drømmemålet for AM's vedkommende er en tid på 2:52-2:53, men enhver PR-forbedring [fra hendes bestående: 2:56.42] vil være i orden, for som bekendt er "bolden rund, og alt kan ske" ... ikke mindst også på en marathon. AM's mavemuskelforstrækning, der har været et issue siden sidst i august, er en ubekendt/faktor, som vi ikke ved, om der vil kræve hensyntagen undervejs eller ej. Vi må se. 

Vejret tegner i skrivende stund til at kunne blive fornuftigt. Regn eller ikke regn synes endnu uvist og skifter hele tiden fra udsigt til udsigt. Men set i.f.t. et varmeløb kunne det i hvert fald sagtens have set værre ud...

Kryds fingre for os fra kl. 09.30, og følg dagens resultater her:

NB: Skulle én af min blogs læsere sidde med evt. uforløste marathon-ambitioner ovenpå Odense, Berlin eller andetsteds, og stadig have kræfter i behold, så vær opmærksom på, at Anne og jeg har en rejse til Frankfurt Marathon, den 28. oktober, til salg. Frankfurt er nemlig stedet, hvor ambitioner stadig kan nåes indfriet i år! Ruten er god, arrangementet er [mere end] tip-top, og vores numre og hotel går naturligvis til en rabat-pris. Så kom frisk, kom frisk :-)

19.10.12

Fredag (1.210).

Morgenvægt:
65,8 kg. 

Træning 1:
6,0 km á 5.03 min/km. 
Løb med Anne Mette. En tur i Hoofddorp/Amsterdam. Jævnt tempo. 

Godt, man er er så glad for at køre i bil :-) Startede dagen tidligt med Viborg-Lemvig tur/retur (ca. 2*85 km) for at hente min papdatter, som havde været på besøg hos en veninde og bagefter stod den så på Viborg-Amsterdam (ca. 830 km), hvor AM og jeg egentlig havde beregnet vores forventede ankomst til ca. kl. 18.00. Men tæt trafik incl. både en times kø ved Hamburg og sidenhen nok én lige før den hollandske grænse betød, at vi først var fremme på vores hotel lige efter kl. 20.00. Men det skal man ikke klage over :-) For tænker man sig om, giver det jo to timer mere til at sidde ned og lave ingenting udover at spise vingummier, bananer og grovboller + drikke cola. Og hvad mere kan man egentlig ønske sig? Nå-ja, det skulle da lige være aftensmad på McDonald's - dog kun en McCaesar Salad i denne omgang ;-)

NB: Skulle én af min blogs læsere sidde med evt. uforløste marathon-ambitioner ovenpå Odense, Berlin eller andetsteds, og stadig have kræfter i behold, så vær opmærksom på, at Anne og jeg har en rejse til Frankfurt Marathon, den 28. oktober, til salg. Frankfurt er nemlig stedet, hvor ambitioner stadig kan nåes indfriet i år! Ruten er god, arrangementet er [mere end] tip-top, og vores numre og hotel går naturligvis til en rabat-pris. Så kom frisk, kom frisk :-)

18.10.12

Torsdag (1.209).

Morgenvægt:
65,7 kg. 

Træning 1:
Styrketræning = planken i 3.00 min. 

Træning 2: 
10,0 km á 5.01 min/km. 
Løb med Chris Fischer. En tur rundt i Undallslundskoven og Skrikes Plantage i jævnt tempo. 

Sidste tur i Danmark, inden turen imorgen går til Amsterdam, hvor det søndag gælder en 42,195 km løbetur sammen med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. Kryds gerne fingre fra kl. 09.30 og knap 3 timer frem :-) 

Apropos 42,195 km, så er det jo en distance, man kan løbe på mange forskellige måder og i meget forskelligt terræn. Hvor søndagens rute f.eks. er én af de fladeste i verden, er det imidlertid ikke alle, der helst kun vælger en sådan. Min gode ven Claus Bech har det vist hellere omvendt med bakker contra flad vej. Se f.eks. hans fine beretning fra en nylig 42,195 km tur, han fik løbet sig i Brocken/Harzen Gebirge. Tosset! (Læs: Jeg vil med til sådan noget en dag!).