Søndag (1.191).
Morgenvægt:
66,1 kg.
Træning 1:
1,0 km opvarmning á 5.11 min/km.
42,195 km konkurrence* á 3.57,0 min/km = 2:46.42 timer.
I alt 43,2 km.
I alt 100,0 km denne uge.
*Blev nr. 2 i Energi Marathon i Esbjerg godt 2 min. efter Henrik Simonsen fra Næsby IF v/Odense. Løbet afvikledes på en DAF-opmålt rute rundt i Marbæk Plantage v/Nationalpark Vadehavet. Et meget naturskønt område, hvor underlaget kun bød på 4-500 meter asfalt pr. omgang á 10,5 km, og ellers grusveje, markveje, singletracks i klit/hede, groft græs og nogle gevaldigt våde/mudrede skovstier, hvor det var et rent under, at jeg fik sikret mig begge sko med hjem til mål :-) Kort sagt et underlag, som jeg hadede (!) fra første skridt trods dét, at jeg stillede frivilligt til start ;-) Til gengæld elskede min nærmeste konkurrent det vist tilsvarende meget, for i hvert fald blev der knoklet godt igennem, hver gang terrænet blev groft, og sejren var således også fuldt fortjent! Indtil 28 km lykkedes det mig dog at hænge fint på, men herefter svigtede motivationen og lysten til at gå helt dybt, hvorefter jeg fandt ind i mit eget tempo, helt stabilt ca. 10 sekunder langsommere pr. km resten af vejen hjem end ham. Og herfra blev løbet i bund og grund meget mere behageligt og overensstemmende med den oplevelse, jeg hjemmefra havde forestillet mig, det skulle være. For at være ærlig, havde jeg nemlig troet, at en tid på 3:00-3:15 kunne være tilstrækkelig til at vinde, så at der pludselig skulle løbes forholdsvis intensivt, ruten taget i betragtning, lige fra start, var lidt af en bét; det var ganske enkelt slet ikke dét, jeg havde sat mig selv op til ;-(
Løbet bød dog på en lærerig erfaring. Forudgående har jeg jo som de fleste bekendt budt mig selv på en ganske hård slankekur, hvor jeg gennem 12 dage (afsluttet onsdag aften) kun spiste ganske marginalt og tabte mig 4-5 kilo, hvorefter jeg slog lige over i en solid omgang carbo-loading torsdag, fredag og til dels lørdag. Lidt af en udfordring for maven pludselig at skulle tackle en masse mad efter så mange dage, men da jeg kom til idag, var der styr på det, og jeg tømte helt sikkert ikke tanken rent energimæssigt. Der var gode kræfter til løb med drive og holdning lige til det sidste, lige som hjernen var klar og humøret overskudsagtigt. Dét er en erfaring, jeg vil notere mig til en anden gang som værende nyttig og evt. senere brugbar.
Dagens mellemtider (korrigeret for gps-afvigelse):
Km | Total | Split | Split-snit |
5,0 | 00:18:44 | 00:18:44 | 00:03:45 |
10,0 | 00:37:41 | 00:18:57 | 00:03:47 |
15,0 | 00:56:52 | 00:19:11 | 00:03:50 |
20,0 | 01:16:13 | 00:19:21 | 00:03:52 |
21,0975 25,0 |
01:20:26 01:36:02 |
00:19:49 |
00:03:57 |
30,0 | 01:56:32 | 00:20:30 | 00:04:06 |
35,0 | 02:17:16 | 00:20:44 | 00:04:09 |
40,0 | 02:37:55 | 00:20:39 | 00:04:08 |
42,195 | 02:46:42 | 00:08:47 | 00:04:00 |
Dagens forskrækkelse; sådan nogle som dem her gik frit rundt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar