14.06.12

Torsdag (1.083).

Morgenvægt:
68,1 kg. 

Træning 1:
6,8 km opvarmning á 5.02 min/km. 
9,9 km konkurrence* á 3.57 min/km.
1,2 km afjogning á 5.34 min/km. 
I alt 17,9 km.

*Fik en pludselig lyst til motionsløb igår og valgte at deltage i Mariager-Løbet, som jeg aldrig har løbet før. Et meget lille og lokalt arrangement, hvor det vist ikke var de udenbys deltagere, der var i overtal.

Jeg valgte den længste distance, som fulgte en hård rute fra havnen i Mariager og rundt i den nærliggende Vesterskov. Ruten skulle gennemløbes to gange og bød med undtagelse af ca. 500 meters fin cykelsti ellers kun på grusveje, små snørklede strand- og skovspor og nogle djævle-stejle bakker rundt i terrænnet (0-53 meters højde på hver omgang). Altså en rigtig bag-marathon-tung-og-stivbenet-SR-rute ;-) Not! Den ene bakke var så stejl, at jeg i opvarmningen måtte gå op ad den (pinligt, men ingen så det vist), mens det dog lykkedes mig at holde den gående (=løbende) hele vejen op de to gange, hvor det virkelig gjalt ;-)

En rigtig skovtur...

Mine ben skulle vise sig allerede fra start at være muskelømme (måske Dollerup turen igår), og jeg valgte derfor roligst mulige tilgang. Afsted som nr. 4-5 stykker bag en lille gruppe, som var ivrige efter at komme afsted. Og herfra gradvis op at ligge lige bag den førende løber, da vi ramte den stejleste bakke efter godt 2 kilometer. En perfekt udvikling, og lige noget der passede mig. Der var nu sket en udskildning, som jeg kunne overskue trods trætte/ømme ben. Desværre blev vi dog indhentet efter endnu en kilometer af en tilsyneladende letløbende fyr, som havde lagt roligt ud. Lettere bekymrende; ikke mindst fordi, han syntes at trække vejret helt ubesværet (og talte københavnsk?), mens jeg lød som en anden damptromle. Kort tid efter valgte jeg dog at teste mine to følgesvende på et længere nedløb, hvor det lykkedes mig at slå et lille hul på ca. 50 meter, som jeg kunne disponere resten af turen. Ikke nemt, for jeg havde intet overskud rundt i så brutalt et terræn. Men heldigvis havde de andre åbenbart heller ikke. 

 Starten er gået - et imponerende felt :-)

I mål blev det til 9,9 km på 39.06 min. (tempospredning fra 3.10-5.00 min/km) og ca. 10 sekunders forspring til nr. 2, Simon Fuhrmann fra Sparta (1051). Samtidig fik jeg en bekvem revanche til lokale Tom Madsen, som for nylig slog mig med en halv time i Stockholm, men denne gang blev løbet 2 minutter bagud.

 Alene først i mål - den gamle ræv kan endnu :-)

Dagens samlede resultater kan ses her.

Dagens førstepræmie ;-)
   
Øvrigt udbytte? Lige præcis dét sjov, jeg kom efter.... plus endnu mere muskelømme ben. Dejligt :-)

2 kommentarer:

  1. Flot løbet. De Spartanere dukker da også op de mest mærkelige steder hva' ;-)

    SvarSlet
  2. Spartanere og Viborgensere ... næsten umulige at undgå ;-)

    SvarSlet