18.03.12

Søndag (995).

Morgenvægt:
62,1 kg. 

Træning 1:
6 km opvarmning á 4.58 min/km.
10 km træningskonkurrence* á 3.30 min/km = 35.00.
10,7 km afjogning á 4.45 min/km.
I alt 26,7 km.

I alt 106,8 km løb denne uge + godt og vel 4 timers cykling fordelt på 4 gange. 

*Deltog idag i Textminded Århus Run og skulle egentlig have løbet ½ marathon distancen, men valgte at trække mig efter de 10 km, fordi mit højre underben (med udspring i achillessenen) gjorde temmelig ondt flere steder, hvilket allerede fra opvarmningen af anstrengte mit løb en del med både halten og energitab til følge. Lidt irriterende, naturligvis - men vigtigere at sikre sig, der ikke sker noget decideret nedbrud her de sidste uger, end at få hele distancen i det planlagte tempo. Heldigvis er dog også 10 km på 35.00 ganske fornuftig træning ;-)

Dagens resultater fra Århus kan findes her - bemærk bl.a. Lars Vels's 1. plads og flotte tid på ½ marathon. Irriterende ;-)

Jeg løb i øvrigt de 10 km i min nye 2012 Karhu Racer, som udmærkede sig ved at være ganske behagelig / letløbende trods genvordighederne med bentøjet. En stærk kandidat til at være den sko, jeg løber Rotterdam i !!


Og så ellers ikke mere om mig og min halv-pauvre indsats. For der er heldigvis langt bedre resultater at berette om fra idag :-)

1) Min dejlige kæreste, Anne, satte endnu en gang en flot, ny personlig rekord. Denne gang med en forbedring på hele 4½ minut til en ny ½ marathon tid på 1:39.10 efter et ganske jævnt og veldisponeret løb, herunder endda også med overskud til at snakke med verdenspressen undervejs (se billede og TV2/Østjylland efter 1:09 min) :-)
"Det gode ved det er at udfordre sig selv!"

2) Min supergode ven, Anne Mette, vandt idag "Den Jyske Forårsklassiker" / Taulov ½ Marathon (se billede) i tiden 1:24.18 efter et hårdt løb på en rute, som alle, der kender dette løb, vil vide, der bestemt ikke er blandt de fladeste. Et rigtig godt og traditionsrigt løb at få sit navn føjet til historiebøgerne i ...... hvilket jeg (som, når det gælder om at minde om egne, gamle meritter, ikke er spor bedre end Rolf Sørensen) i øvrigt selv har fornøjelsen af at kunne huske fra et par gange for snart rigtig mange år siden; senest i 2001 ;-)

Hvad en træner ikke selv har i benene, er det heldigvis dejligt at se, andre har ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar