10.01.12

Tirsdag (927).

Morgenvægt:
64,8 kg. 

Træning 1:
5,8 km opvarmning á 5.05 min/km.
2*1000 meter á 3.20,5 og 3.20,6 + diverse mellemjog.
2,7 km afjogning á 5.10 min/km.
I alt 11,7 km.

Løb med den sædvanlige intervaltrup, men var helt vissen idag, uden saft og kraft til at løbe med fart, og måtte derfor hurtigt give fortabt. Uden tvivl fordi, jeg har løbet diverse halvhurtige småserier både lørdag og igår. Den slags ér der bare ikke energi til i mine små gamle ben. Så kan jeg lære det! Selv om; det vidste jeg jo egentlig godt ;-)

Jeg har tilføjet min blog en ny lille detalje; "Estimeret niveau p.t.". Her vil jeg løbende fra nu og frem til Rotterdam forsøge mig med en opdatering af, hvordan jeg ser mit niveau udvikle sig gradvist. De, der kender mig lidt bedre, ved jo, at jeg altid har fundet stor fornøjelse ved at lave regnestykker, hvor jeg på baggrund af både statistik og eget erfaringsgrundlag forsøger mig med sammenligninger af forskellige løbere og distancer, for herudfra - med jævnligt pænt held - at kunne forudsige kommende præstationer. De indikationer på egen formåen, som jeg vil lægge til grund for mit estimat, vil jeg forsøge at aflæse så objektivt, som det er mig muligt, taget i betragtning, at det er mig selv, det handler om :-) Dagens regnestykke siger et præstationsniveau, på baggrund af hvilket jeg ville kunne løbe marathon på 2.31:29 lige her og nu, hvis det var. Altså mangler jeg stadig at træne mig til en forbedring på ca. 2 minutter, hvis jeg skal være helt sikker på at komme under de 2:30:00.

Og så skal jeg også have husket at få linket til to af mine "konkurrenter"/gode klubkammeraters respektive hjemmesider/blogge, hvor det lige som hos mig er muligt enten på generelt plan eller via daglige opdateringer at følge, hvordan der trænes og præsteres. De to er h.h.v. Chris Fischer og Christian Kapper, som jo begge skal med til Rotterdam. Kig med alle tre steder og lær bl.a., hvordan der - trods sammenlignelige (løbe-)målsætninger - ikke bare er én (rigtig?) måde at gribe tingene an!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar