07.10.12

Søndag (1.198).

Morgenvægt:
66,9 kg. 

Træning 1:
1,0 km opvarmning á 4.32 min/km. 
42,195 km konkurrence* á 4,01,0 min/km = 2:49.30 timer. 
I alt 43,2 km.

I alt 80,7 km denne uge. 

*Blev nr. 2 i Varde Marathon ca. 12½ min. efter Bjarne Langsig Fruergaard (tidl. Møller). Løbet blev afviklet på en fin rute á én omgang, primært på asfalt og ikke med ret mange bakker. Til gengæld var det pis-øse-regnvejr under store dele af løbet :-(

Starten gik tempomæssigt endnu friskere end sidste uge i Esbjerg. De første 4 km klokkede jeg på mit gps-ur som følger: 3.37-3.35-3.39-3.27. Her lå jeg endnu sammen med den førende løber, men da jeg undervejs på den fjerde kilometer spurgte ind til, hvem han var, og om han vitterlig skulle løbe marathon i det tempo, var hans svar kun at sætte farten yderligere op. Det fik han så lov til; og jeg valgte herefter at følges med nogle lidt langsommere halvmarathonløbere, der var startet samtidig med os, indtil jeg fandt mig selv helt alene, da ruterne skildtes ved ca. 16 km. Resten af vejen hjem blev således en ganske ensom affære langt ude på Lars Tyndskids Mark og med ikke ret meget andet at fokusere på, end at jeg hele vejen løb og regnede frem og tilbage på, hvad jeg kunne tillade mig at løbe af split-tider, for lige præcis at holde slut-tiden under 2:50 timer, incl. at jeg skulle kunne tage mig tid til at stå stille og drikke ordentligt ved hvert eneste depot. Med 5 km tilbage havde jeg stadig god energi og satte derfor tempoet en anelse op igen bare for at være helt sikker på tilstrækkelig margin, hvis der nu pludselig skulle være noget med km-skiltene til sidst. Det var der dog ikke, så da jeg krydsede stregen, var der ca. 30 sek. i overskud :-)

Som det kan ses af billedet nederst benyttede jeg i øvrigt dagen til endnu en "videnskabelig" test af CEP kompressions-tubes. Og endnu en gang faldt test-resultatet på ingen måde ud til strømpernes fordel. Sidste weekend løb jeg jo 2:46 uden CEP i pløre og terræn. I denne uge kunne det til gengæld kun blive til 2:49 med CEP trods asfalt og kun beskedne bakker på hele turen. Altså tydeligvis ingen positiv effekt ;-) Dog får de et par point på plus-kontoen for at være dejligt varme!

Dagens mellemtider (korrigeret for gps-afvigelse):
 
Km Total Split Split-snit
5,0 00:18:09 00:18:09 00:03:38
10,0 00:37:51 00:19:42 00:03:56
15,0 00:57:55 00:20:04 00:04:01
20,0 01:18:10 00:20:15 00:04:03
21,0975 01:22:43

25,0 01:38:50 00:20:40 00:04:08
30,0 01:59:37 00:20:47 00:04:09
35,0 02:20:29 00:20:52 00:04:10
40,0 02:40:51 00:20:22 00:04:04
42,195 02:49:30 00:08:39 00:03:56

Resultater skulle kunne findes her. Tidtagerne havde dog edb-nedbrud undervejs og desværre en del koks i resultaterne til følge. Så i skrivende stund er listen væsentlig fejlbehæftet. Den rigtige top-3 er, at Bjarne Langsig løb ca. 2:36, jeg selv løb 2:49 og 3. pladsen løb ca. 2:55.

Starten er gået - og det øser ned... :-(

 På vej i mål ... (i træningssko / Karhu Strong)
- pjaskvåd, men ved godt mod og fint i form :-)
Foto: Motionsbilleder.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar