08.10.12

Mandag (1.199).

Morgenvægt:
65,3 kg. 
Træning 1:
5,8 km á 5.02 min/km.
Løb med Anne Mette. En tur rundt om Søndersø. Jævnt tempo. 

Igår skrev jeg om min "videnskabelige" test af CEP-sleeves. Og idag kan jeg så løfte sløret for resultatet af endnu en test, som jeg foretog senere på dagen:

For en uge siden løb jeg som bekendt marathon i Esbjerg. Min morgenvægt var denne dag 66,1 kg, og efter løbet fik jeg diverse sund mad at spise; det være sig bananer, brød, pasta og tilsvarende. Næste morgen vejede jeg 65,7 kg, og havde altså "tabt" mig 0,4 kg. 

Igår løb jeg marathon i Varde. Da var min morgenvægt 66,9 kg, og efter løbet fik jeg også lidt bananer, men ellers en stor Big Mac Menu fra McDonald's + 5 Chicken Nuggets, alt med tilhørende ketchup og pommes frites sauce. Her til morgen vejede jeg kun 65,3 kg, og havde altså "tabt" mig 1,6 kg. 

Begge dage blev min kost i øvrigt suppleret med diverse müslibars, sodavand etc.

Konklusion: McDonald's mad slanker meget mere end traditionelle, sunde fødevarer!

I øvrigt løb jeg 5.45 min/km på min løbetur dagen efter Esbjerg, mens jeg idag løb 5.02 min/km dagen efter Varde. Ergo kan det tillige konkluderes, at trods vægttab, gi'r McDonald's mad faktisk markant mere energi!

God dag til alle ;-)

En stor Bic Mac Menu + ekstra Nuggets fra McDonald's
- med dokumenteret slanke-effekt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar