16.12.11

Fredag (902).

Morgenvægt:
64,6 kg

Tur 1:
12,5 km á 4.52 min/km.
Løb med Chris Fischer*. En fin tur omkring Søndersø, banestien mod øst, Pramhusvej, Gl. Randersvej retur. Jævnt tempo på en blanding af asfalt og grus. Den flade fornemmelse fra først på ugen er ved at være væk igen.

Diverse styrketræning. 

For ca. en uge siden blev jeg interviewet til et blad / en avis, der udkommer i januar. Idag havde jeg så også en aftale med en fotograf, der skulle tage billeder til artiklen. Vi fik dem skudt nede ved Søndersø selvfølgelig. Tror, de bli'r gode! Det er nemlig en dygtig fotograf ;-)

Som nævnt også i mit velkomst-indlæg forleden, er vi i Viborg begunstiget med ualmindeligt godt / interessant løbeselskab af blandet slags; unge såvel som knap så unge, hurtige såvel som knap så hurtige, det stærke køn såvel som det svage ;-) Og fremadrettet herfra vil jeg benytte denne oplagte lejlighed til at give en lille præsentation af forskellige af disse løbere, efterhånden som jeg har haft én eller flere træningsture med dem.

*Idag løb jeg med Chris Fischer. Chris er egentlig triathlet/duathlet og super talentfuld/dygtig som sådan. Men Chris er også en rigtig god løber helt isoleret betragtet. Masser af fartoverskud har han. Masser af udholdenhed. Og masser af kløgt. Men lidt kvabset er han også. Eller ér det virkelig muskelmasse, der gemmes under trøjen? Ja, det er det vist nok ;-) Anyway, Chris er i hvert fald også frisk på en udfordring udenfor egen hjemmebane. Til foråret er han nemlig én af dem, der har samlet handsken op og tager med til Rotterdam for at løbe en rigtig marathon. Med ambition om både at løbe hurtigt og at slå bl.a. undertegnede. Men tsk-tsk, ved han ikke, hvad han snakker om? Det kan godt være, han har løbet fra mig på alle kortere distancer, hvor vi er mødtes gennem 2011. Men har han mon den mentale sejhed, når det gælder en marathon? Der er jo ingen friløb undervejs ;-) Svaret får vi den 15. april 2012. Og jeg ønsker ham det bedste. For han er en god fyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar