27.12.11

Tirsdag (913).

Morgenvægt:
64,8 kg

Tur 1:
12,4 km opvarmning á 5.19 min/km.
Løb opvarmningen med Anne og Anne Mette. En asfalttur i gradvist stigende tempo.
Herefter 5*400 meter + 1*1000 meter á 80,8 - 78,3 - 76,2 - 78,1 - 76,0 - 3.15,4.
Løbet på bane med mellemjog á 400 meter.
6,6 km afjogning á 4.53 min/km. 
Løb afjogningen med hele flokken. En tur om Søndersø m.m.
I alt 24,5 km.

Vi var 4 drenge og 4 piger* til dagens træning. I den lave ende rent fremmødemæssigt, men vel forståeligt nok, juledagenes mange forskellige forpligtelser taget i betragtning.

De foregående dages træthed var i øvrigt væk igen. Helt perfekt. Pilen peger mod lørdag. Og det tegner til, jeg bliver klar til et godt race. 

Droppede styrketræning idag og vil køre på nedsat kraft  med dét  resten af ugen. 

*Blandt dagens piger var Sanni Pedersen! En rigtig power-woman! En STÆRK repræsentant for det svage køn, om hvem det trods forespørgsler i både nær og fjern ikke er lykkedes at finde nogle, der ville udtale sig negativt ;-) Umiddelbart måske nok en ydmyg og forsigtig én af slagsen, men også flabet (på den gode måde) og super fokuseret/disciplineret i sin tilgang. Socialt en god kammerat og et stort aktiv både for vores løbemiljø helt generelt, og for pigernes sammenhold konkret og i særdeleshed! Løbemæssigt en forholdsvis usleben diamant - endnu. Men dog for længst afsløret som én, der vil hæve sig op over flertallet og blive bemærket i de år, der kommer. For Sanni kan godt løbe. Absolut. Og selv om de seneste sæsoner desværre har budt på et par bremsende skader af kortere/længere varighed, er hun hver gang kommet stærkere tilbage. Og lige nu synes at være en rigtig god periode, hvor alting peger i fornuftig retning. Blandt resultaterne for 2011 vil jeg fremhæve en ½ marathon på 1:27.49 fra sidst på året. En tid, der garanteret kun er toppen af isbjerget, og gi'r løfter om meget mere! Så 2012, bring it on! Sanni er klar! :-)
Når Sanni til hverdag ikke snører egne sko, gælder det et utal af andres. For Sanni beskæftiger sig med løb fra morgen til aften som fast medarbejder hos Runners Corner i Viborg. Har man brug for hjælp til skovalg, løbestilsanalyser eller anden kompetent rådgivning udi løbejunglens til- og fravalg? Så er Sanni "your man"!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar