Velkommen!

Velkommen til dig, der læser min blog for første gang :-)

I skrivende stund (31.01.2014) bliver jeg nødt til at erkende, at min blog ikke har været opdateret i rigtig lang tid og derfor på flere områder kan være lidt uaktuel.

Til dig, der har fundet siden via Google-søgning efter LØBECOACH:SR eller andre opslag på Facebook, vil jeg også sige, at sitet her ikke bliver min fremtidige platform.

Nedenfor ses mine kommentarer og tanker, fra da jeg oprettede bloggen i december 2011. Alt, hvad der står om min baggrund og mere generelle forhold, er naturligvis stadig korrekt. Men hvad der ellers står om konkrete målsætninger, træningsindsats etc., er det ikke nødvendigvis længere. 

Vil du gerne springe den lange tekst over, har du her et link til bloggens forside.

God fornøjelse :-)

/ Søren R.

======================

Herunder tekst fra 15.12.2011:

Jeg har oprettet en blog! - En ren løbe-blog har jeg i første omgang tænkt, at det skal være. Det er så moderne. Og jeg må jo tilstå, at der også findes et par stykker af sådanne rundt omkring, som jeg gerne følger. Fordi, det kan være underholdende og morsomt. Og fordi, det kan være interessant og oplysende. Hvem gør hvad... hvordan... hvornår... hvorfor? Nysgerrig er man jo. Og måske / måske ikke findes der i sjældne tilfælde også lidt info af egentlig værdi. Hvilket jeg i øvrigt straks vil understrege, at der aldrig vil være garanti for at kunne finde i denne blog ;-)

De, der kender mig, ved jo, at jeg har et helt liv med udholdenhedssport bag mig. Først 10 år med landevejscykling (1977-87), og dernæst 14 år med langdistanceløb (1987-2001). Begge dele på dedikeret og målsat niveau, indtil jeg i løbet af vinteren 2001/2002 som 35-årig bestemte mig for at "sætte skoene på hylden".

"Jeg vil hellere stoppe nu end ende som et ringvrag, der hele tiden bliver overhalet", står der i et gammelt interview til Viborg Stifts Folkeblad fra 2002, fra da jeg efter ca. et halvt års pause bekendtgjorde, at man ikke ville komme til at se mig tilbage som "superløber" igen.

Og "på hylden" blev skoene herefter i 6-7 år, hvor jeg vel i gennemsnit kun løb 1-3 gange i ugen. Blev ældre, tykkere, langsommere .... og havde en (personligt) umotiveret tilgang til løb. Kun havde jeg et ægte engagement i forhold til en enkelt eller to udvalgte løbekammeraters træning og præstationer. Og løb også gerne med her i dét omfang, min (manglende) form ville tillade det. Men ellers ikke. Jeg havde ingenting, jeg gerne ville med mine egne løbemæssige præstationer.

I efteråret 2008 købte jeg så hus sammen med min kæreste, Anne. Tæt på Undallslundskoven her i Viborg og sammen med en dejlig lille familie, bestående både af Anne, som heldigvis også løber, og hendes to børn, som først og fremmest er inkarnerede fodboldspillere, men også gerne dyrker lidt motion dér ved siden af.

Undallslundskoven, træningsture med Anne, hendes to børn .... andre træningskammerater .... og måske bare tidens gang .... bragte langsomt den ægte løbeglæde tilbage i mit sind og min hverdag. Turene ude i skoven, på de gamle stier, jeg har løbet så tynde i 25 år; duftene, lydene, og stilheden.... det hele var der jo, som det hele tiden havde været. Og jeg var tilbage. Med lysten til at løbe. Ikke længere hurtigt og målsat. Men gerne ofte. Gerne langt. Gerne socialt. Og fortsat gerne med et engagement i visse udvalgtes træning og præstationer, hvoriblandt Anne nu også ganske naturligt er.

2008, 2009, 2010 og det meste af 2011 er nu gået, siden jeg fik løbeglæden igen. Og siden midt i 2009 har jeg endda løbet hver dag. Faktisk ca. 900 dage i træk i skrivende stund. Og stille og roligt lidt længere, lidt hurtigere og lidt fremad i rækkerne som én af dem, der overhaler ... og har det sjovt med at overhale ... især når det er nogle af de yngre ;-) Gerne har jeg deltaget både i diverse lokale motionsløb, i forskellige marathons og endda også i et par ultraløb, hvor den også indimellem har fået lidt "gas", så vidt som jeg nu har formået det, men oftest har det stadig mindst lige så meget været med fokus på andres præstationer som på min egen. Fordi, jeg ikke har haft nogle personlige mål med, hvorfor jeg løb. Andet end at det bare var dejligt, og jeg nød i fulde drag at være tilbage i miljøet. Et miljø, som ikke mindst her i Viborg er så fantastisk begunstiget af rigtig mange spændende personer, unge såvel som gamle, som det altid er en fornøjelse at løbe en tur sammen med; både med og uden nummer på brystet.

Men NU har jeg sat mig et mål igen. Et rigtigt mål. For første gang i mere end 10 år. Et mål, som jeg allerede har sagt højt til flere hér omkring mig. Men også gerne udbasunerer. Så de nysgerrige kan følge med. Så jeg kan beruse mig i suset fra masserne, når det lykkes. Eller være genstand for almindelig moro og latter, hvis jeg fik slået større brød op, end jeg kunne bage. Begge dele kærligt ment, naturligvis. Sådan som vi nu alle har det med hinanden omkring den slags. Os i løbemiljøet :-)

- Jeg vil løbe under 2:30.00 i Rotterdam Marathon 2012.
- Samtidig med, jeg gør det, vil jeg også slå Lars, Chris og Kapper her fra byen.
- Jeg vil gøre det på min måde. Som altid. Og dog.

"Min måde" har jo rent træningsmæssigt altid været de mange kilometer. De langsomme kilometer. Og de få intensive træningskilometer. Men dog suppleret af et pænt antal motionsløb/konkurrencer af forskellig slags.

I gamle dage, hvor mit topniveau var 29.48 på 10.000 meter og 2:18.32 på marathon, lå mit træningspensum omkring de 140-220 km/uge det meste af året. Med stort set alle ture omkring 4.15-4.45 min/km. Og med motionsløb/konkurrence/intensitetstræning maks. én gang hver eller hver anden uge. En model, der virkede for mig. Og som jeg stadig tror på. Selv om de fleste er skeptiske.

Det er også denne model, jeg gerne vil forfølge, når jeg har sat mig mit nye mål. De 2:30 i Rotterdam til næste år. Men det kan bare ikke lade sig gøre helt. Desværre. Jeg er jo blevet 45 år nu. Har slidt på min krop igennem et langt liv. Og må erkende, at fysikken sætter sine grænser. Jeg kan ikke længere løbe ubegrænset mange kilometer. Mit højre knæ brokker sig, når det bli'r for meget. Og min højre achillessene er mildest talt ikke længere en medspiller. Derfor - samt tillige af sociale årsager - bliver træningen skruet lidt anderledes sammen, end jeg ville have gjort det i gamle dage. Men ikke meget. Og stadig så vidt overhovedet muligt tro mod min overbevisning om, hvad der virker bedst for mig.

Jeg tror, jeg vil kunne kommer til at løbe i omegnen af 90-110 km/uge. Det seneste års tid har jeg holdt omkring 85 km/uge og året før dét omkring 75 km/uge. Så altså en lille smule progression, men dog en temmelig beskeden mængde for en marathonløber, der vil prøve at løbe "hurtigt".

Mit gennemsnitlige dauerlauf-tempo (gammelt udtryk for dét, de unge mennesker idag kalder LSD - og nej, ikke dén slags LSD, men Long Slow Distance) vil blive enten 5.30-6.00 min/km, når jeg løber med Anne, eller 4.50-5.20 min/km, når jeg løber med mig selv eller mine øvrige træningskammerater. Altså faktisk rent procentuelt endnu langsommere end i gamle dage, idet mit gennnemsnitlige træningstempo således vil være nedsat med ca. 15%, mens jeg håber KUN at løbe ca. 8% langsommere i konkurrence / på marathon.

Til gengæld vil jeg løbe intervaltræning (!) en gang om ugen. Nok mere eller mindre fast, og således oftere, end jeg nogensinde har gjort i mit liv før nu. Men derimod ikke så mange motionsløb/konkurrencer som i gamle dage. Jeg gider simpelthen ikke ræse rundt til det ene og andet i både tide og utide. Dog vil der forsat blive både tid og lyst til visse udvalgte løb. Af såvel egen interesse som af social interesse, når løbekammeraterne tager afsted. Faktisk er ikke mindst det sociale også dét, der mere end nogensinde motiverer mig, når vi løber lidt interval. For afmålt i rette mængde og tempo kán det jo godt være ret så sjovt. Til gengæld er der ikke nogle, der får mig til at sætte tempoet op på resten af ugens ture. Det er simpelthen for hårdt... Og unødvendigt ;-)

Jeg vil evt. også cykeltræne lidt. Dog afhængig af, hvordan bentøjet kommer til at tage det hele. Og helst som et supplement til løbetræningen. Ikke erstatning. Jeg gjorde det gennem nogle gode månder fra sidst på sommeren og hen igennem efteråret, men holder pause fra det lige nu, mens jeg prøver at stabilisere mig omkring de 100 km/uge med løbet. Tanken er evt. at tage cykling op igen fra starten af februar. Kun forholdsvis korte ture på en halv til en hel time. Men gerne så ofte som muligt. 

Og så vil jeg styrketræne. Bare herhjemme i stuen uden fint maskineri og den slags. Men med en håndfuld udvalgte øvelser, som er nemme at gå til, og som kan tages indimellem alting, midt på gulvet og helt enkelt. Jeg gjorde det faktisk aldrig, mens jeg løb mest, men her det seneste år, hvor mit bentøj har gjort diverse knuder, er jeg kommet ind i en god rytme med det. Og kan mærke, jeg føler mig stærkere rent kropsligt. En god ting altså. Og noget, som jeg har tænkt, jeg ikke må give slip på igen. Styrke fra naturens hånd er der ikke længere helt så meget af som 45-årig, som der var for 10-20 år siden. Med mindre altså man gør lidt for det selv.

Ja, det var vist en hurtig (læs: lang) opsummering af, hvor det er, jeg står idag. Herunder også af, hvad der har motiveret mig til at lave en blog. For det er jo en blog, der ikke bare er for andres skyld. Men som også skal være med til at sikre, jeg holder kursen. Og at jeg når mit mål. For nu hár jeg jo sagt det :-)

Hermed sættes fra land! Jeg ser, hvad der sker, når scenen er sat, og banen kridtet op. Masser af god selviscenesættelse, en behørig omgang selvforherligelse - og (måske) et strejf af beskeden selvironi er i vente ;-)

Søren
NB: I mit efterfølgende indlæg; "Status", har jeg gjort mere konkret rede for mit fysiske udgangspunkt p.t.

8 kommentarer:

  1. Det er super og spændende og meget motiverende, især for én, der snart runder de 50, men har lige så meget lyst til at løbe, som du har. Jeg vil følge dine forberedelser tæt og forhåbentlig drage så meget nytte, at jeg måske kan løbe 2.45 igen næste år. God vind Søren, motivation mangler du ikke!

    SvarSlet
  2. Det bliver super interessant at følge dine fremskridt over de næste måneder henimod Rotterdam. Heldigvis har jeg jo fornøjelsen at følge det på nært hold når vi træner sammen. mvh. MortenP

    SvarSlet
  3. Hej Søren, spændende blog - og spændende og ambitiøst mål du har sat dig! Personlig er jeg mindst ligeså imponeret over hvordan du og dine ligesindende har bidraget til den fantastiske løbekultur, der er i Viborg. Et er at få gode løbere til at løbe rigtig godt, at få mindre gode til at løbe godt - men især det at få folk, som ellers aldrig ville have løbet til at løbe (og blive ved med det) er ret imponerende - og det kan I med rette være stolte af. Det er virkelig noget, der rykker - og det er forlængst rygtedes til Københavnsområdet. Mvh Georg

    SvarSlet
  4. Hej Georg :-)

    Tak for de pæne ord; både om det ene og andet!

    Bedste hilsner
    Søren

    SvarSlet
  5. Hej Fætter
    lyder spændende. jeg vil følge dig på din blog. Tror på det lykkes dig.
    hilsen kusine Susanne fra det sydfynske

    SvarSlet
  6. Mange tak, Susanne. Altid dejligt, når nogen tror på én ;-)

    Tak også for kommentarer fra Henrik og Morten, som jeg kan se, jeg helt glemte, da jeg takkede Georg.

    SvarSlet
  7. Kære Søren Rasmussen. Det er en udsøgt fornøjelse at følge din træningsblog. Du formår med dine fantastiske formuleringer og beretninger at udgive dine løbehistorier på en måde som gør det yderst spændende at følge. Glæder mig til at følge jeres Rotterdam tur og håber du når dit mål. Bedste hilsner fra Kristian (en passioneret Viborg løber)

    SvarSlet
  8. Tak skal du have, Kristian :-)

    SvarSlet